Israel har brug for Rusland

Den israelske regeringen har lagt bånd på sig selv og overvejer nøje sine ord og handlinger for at undgå at støde præsident Vladimir Putin.
Israel har tøvet med at fordømme den russiske invasion af Ukraine, og Israel bakkede heller ikke om et forslag til en FN-resolution fra USA.
Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Eran Lerman formulerer den sikkerhedspolitiske baggrund for Israels balancegang mellem Ukraine og Rusland:

Hvis vi ikke havde muligheden for at forhindre de iranske forsyninger af præcisionsvåben, kunne vi om to år befinde os under et massivt raketangreb, der ville dræbe vores borgere.

Vurderingen i Jerusalem er, at Israel har brug for Rusland i sin kamp mod Iran. Israel har ikke råd til, at forholdet til Rusland og især Putin lægges på køl og slet ikke en åben konflikt mellem Israel og Rusland.

Ukraine forstår Israels position, men…

Israel har tilbudt at mægle i konflikten mellem Rusland og Ukraine, men forslaget blev i første omgang afvist af Rusland.
Med i den israelske beslutning om at holde sig neutral indgår også, at der bor en stor jødisk befolkning i både Rusland og Ukraine. Israel har tætte bånd til Ukraine, der ledes af den unge jødiske præsident Volodymyr Zelenskyj.
Den israelske ikke-vælge-side-politik har skabt debat i Israel og afsløret uenighed (eller måske er der tale om en nøje overvejet arbejdsdeling) mellem premierminister Naftali Bennett og udenrigsminister Yair Lapid.
Således udsendte Lapid en pressemeddelelse, hvor han fordømte den russiske invasion i Ukraine og kaldte den et brud på international ret.

Israel fordømmer angrebet og er klar og forberedt på at tilbyde humanitær hjælp til Ukraines befolkning.

I en samtale med en journalist fra Kan, der er det israelske statslige tv, siger præsident Zelenskyj rådgiver Olesiy Arestovych, at Kyiv forstår Israels situation.

Alle i Ukraine forstår, at Israel er i en speciel position, og at det er vanskeligt at tage en entydig position på grund af situationen i Syrien og Mellemøsten.

Den forstående holdning i Kyiv bliver dog mere og mere tyndslidt, som krigen har udviklet sig.

Kritik af Israels balancegang

Israels balancegang mellem Ukraine og Rusland mødte kritik fra en EU-diplomat forud for den tyske kansler Olaf Sholz besøg tirsdag den 1. marts 2022 i Israel:

Israel kan ikke beslutte ikke at være på de europæiske landes og USA side.

Diplomaten, der udtalte sig til The Times of Israel under forudsætning af anonymitet, sagde videre:

Hvordan er Israel parat til at stole på en præsident, der bryder alle sine relationer til hele verden.

Dagen efter imødegik Israels ambassadør i USA Mike Herzog EU-diplomatens kritik.

Israel tror på opretholdelse af den internationale orden og støtter ubestrideligt Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

Ifølge Herzog vil Israel stemme for en fordømmelse af Ruslands invasion på det kommende hastemøde i FN’s Generalforsamling.

As FM @yairlapid reiterated and we articulated to our American friends: Israel believes in upholding the international order and undeniably supports Ukraine, its sovereignty and its territorial integrity.

— Ambassador Michael Herzog (@AmbHerzog) March 2, 2022

Israel fordømmer Ruslands invasion

Israels fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine blev leveret den 1. marts 2022 af den israelske viceambassadør Noa Furman i FN. Israels top-udsending Gilan Erdan afstod fra at indtage podiet og fordømme Rusland.
Den lille detalje afslører uenighed i den israelske regering om forholdet til Rusland.
Premierminister Bennett ønsker at træde forsigtigt for at sikre en fortsat god relation til Rusland, der er vital for Israels sikkerhed. Regeringens liberale fløj med Lapid i spidsen ønsker, at Israel entydigt støtter Ukraine sammen med Europa og USA.
I Europa er udenrigspolitikken under hastig forvandling. Danmark, Tyskland og flere europæiske lande sender våben og andet militær isenkram til Ukraine. Imens holder Bennett hovedet koldt.
Således har Bennett afvist, at Israel sender våben til Ukraine, men accepteret at sende humanitær hjælp og især hjælp til jødiske borgere i Ukraine.

Putins tale rammer Mellemøsten

Forud for den russiske invasion af Ukraine holdt Putin den 21. februar 2022 en historisk tale, der ifølge den anerkendte israelske journalist og forfatter Seth J. Frantsman kan få stor betydning for Mellemøsten.
Nogle vestlige journalister beskrev talen som rablende, og i vestlige medier blev der spekuleret i Putins mentale velbefindende.
Frantsmans analyse af Putins tale giver et andet billede og en forståelse af den russiske position både i forhold til USA og NATO, men også i forhold til Mellemøsten og Israels sikkerhed.
De seneste års udvidelse af NATO med optagelser af de fire balkanlande Albanien, Kroatien, Nordmakadonien og Montenegro opfattes af Rusland som en aggressiv handling.
I talen gjorde Putin tydeligt opmærksom på, at USA og NATO tilstedeværelse i Ukraine i form af fælles militære øvelser og oprustning af Ukraine udgjorde en alvorlig trussel mod Ruslands sikkerhed.

Der er kun et mål (for Vesten) – at holde Ruslands udvikling tilbage. Og de vil gøre det, som de har gjort det før, selv uden en formel anledning overhovedet….Rusland er i sin gode ret til at træffe nødvendige foranstaltninger til gengældelse for at garantere dets egen sikkerhed: Det er præcist, hvad vi vil gøre.

I Putins fortælling er Ukraine et nærområde, en strategisk og eksistentiel bufferzone, som han ikke er villig til at give afkald på. Tre dage efter Putins historiske tale invaderede Rusland Ukraine.
Invasionen den 24. februar 2022 viste, at Putin havde en klar hensigt med talen, hvilket han uddybede i sin tale til den Russiske Føderation på dagen for invasionen af Ukraine.
I Mellemøsten og især Jerusalem vakte talen opmærksomhed. Den internationalt anerkendte israelske tænketank INSS redegjorde dagen før invasionen for mulige konsekvenser for Israel og Mellemøsten.

Energi og amerikansk pres

Overordnet anbefaler INSS Israel at tone flag og støtte op om USA. Israel og andre arabiske lande skal ikke forvente, at USA accepterer en neutral position.
Vi har set, hvordan Jerusalem i begyndelsen af konflikten reagerede med at træde forsigtigt og undgå at vælge side.
Efter pres fra USA gav Israel efter og stemte sammen med USA og 70 andre lande for en fordømmelse af invasionen i FN.
Jerusalems holder med USA’s stiltiende accept fortsat en åben og varm relation til Rusland, hvilket Bennetts besøg hos Putin i Moskva lørdag den 5. februar 2022 viser.
Et andet eksempel på Israels lave profil, som har vagt irritation i Kyiv, er, at Israel begrænser sig til humanitær hjælp.
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har i en offentlig tale givet udtryk for, at Ukraine også har brug for våben fra Israel.
Ifølge INSS kan Jerusalem forvente et pres fra USA for at levere gas til Europa fra energifeltet i det østlige Middelhav.
Indtil videre flyder der uhindret russisk gas via Ukraine til de europæiske lande, der er dybt afhængige af den russiske gas og mange andre råvarer.

Stop for russisk og ukrainsk hvede

Flere arabiske lande får deres hvede og majs fra Rusland og Ukraine. INSS forventer, at et stop for forsyningerne især vil underminere de i forvejen ustabile lande: Libanon, Syrien, Irak og Libyen.
Også det folkerige Egypten og Jordans stabilitet kan rystes, hvis forsyninger af landbrugsprodukter fra Rusland rammes af sanktioner.
INSS forudser også sociale spændinger og uro i Mellemøsten på grund af stigende priser på energi og fødevarer. Israel forventes også at blive ramt af stigende priser og problemer med forsyninger.
Stigende uro i nabolandende udgør en alvorlig trussel mod Israels sikkerhed. INSS advarer også om, at Rusland eventuelt åbner nye fronter i Mellemøsten for at lægge pres på USA.

Krig i Mellemøsten

Ifølge INSS kan Rusland have en interesse i påvirke atomforhandlingerne mellem USA og Iran og trække sig fra koordinering mellem Israel og Rusland i Syrien.
Det kan påvirke Israels muligheder for at bremse den iranske oprustning i Syrien og af Hizbollah.
Risikoen for, at den russiske-ukrainske krig fører til en optrapning af konflikten mellem Iran og Israel, ser Frantzman også nærmere på i en artikel den 3. marts 2022.
Han er enig i INSS vurdering af, at den russisk-ukrainske krig kan få alvorlige konsekvenser for Mellemøsten.
Han ser blandt andet en risiko for, at Iran i ly af den russiske-ukrainske krig kan føle sig fristet til at skabe konflikt i Bahrain.
Bahrain er et strategisk mål, fordi den amerikanske flåde for Mellemøsten har base i Manama.
I Manama ligger også US NAVCENT, der er flådens del af den amerikanske centralkommando CENTCOM. Israel har en forbindelsesofficer placeret i US NAVCENT.
Ifølge Frantzman kan Iran også vælge en alternativ strategi, der går på at genere de amerikanske og andre landes militære skibe i Den Persiske Golf.
Risikoen for en iransk provokation anses for en mulighed, hvis atomforhandlinger ender uafsluttede, og Iran fortsat må leve under hårde sanktioner.
En optrapning af konflikten i Syrien er også muligt, hvis USA vælger at trækker sine styrker ud af det østlige Syrien for at bidrage mere til NATO og styrke tilstedeværelsen i Asien.
Tyrkiet kan muligvis fristes til at afpresse USA og Rusland for indrømmelser i forhold til Syrien og Kurderne.
Et andet sprængfarligt område er Libanon, der gennemlever en hård økonomisk og finansiel krise med mangel på energi.
Libanon importerer store mængder hvede fra Ukraine, og den russisk-ukrainske krig har skabt stor usikkerhed om fortsatte forsyninger af hvede.
Frantzman peger også på muligheden af en konflikt med Hizbollah ved Golan-højderne eller den libanesiske grænse.
Iran kan have en interesse i at optrappe en eventuel konflikt mellem Israel og Hizbollah med hjælp af Hamas, Houthierne fra Yemen, irakiske og syriske militser.
Ifølge Frantzman kan Israel forvente, at en stor regional konflikt vil involvere droner og præcisionsvåben.
Læs også: Ksenia Svetlovas analyse af hvorfor Putin besluttede at invadere Ukraine.
 

Indlægget Israels balancegang mellem Ukraine og Rusland blev først udgivet på Israelinfo.