Palæstina – Korstogene 1095-1299

Baggrunden for korstogene har været diskuteret i århundreder. Der er næppe tvivl om, at den romersk-katolske kirke efter bruddet med de ortodokse kirker i 1054 har følt behov for at markere sig som den eneste sande kirke.

Der var en magtkamp mellem kejser og pave (investiturstriden) – kunne denne løses ved et samarbejde om korstog? Og var erobringen af Det hellige Land også svaret på de mange småkampe mellem fyrstesønner i Europa – kunne yngre brødre få land dér.

Ofte regnes Pave Urban den .2.’s tale fra 1095 som startsignalet (se kilde 23), hvor han appellerede til indbyggerne i det kristne Europa om at drage ned og befri de kristne, hellige steder.

Endelig peger nogle historikere på, at korstogene jo kom som en reaktion på de sidste fire århundreders arabiske erobringer i Mellemøsten, Nordafrika og Spanien – nu skulle der slås tilbage.

Kongedømmet Jerusalem

Året efter drog det første korstog af sted og via Konstantinopel nærmere man sig Det hellige Land. I efteråret 1097 nåede hæren frem til den vigtige havneby Antiokia i det nordlige Syrien, der blev erobret efter syv måneders belejring. Og i sommeren 1099 ankom korsfarerhæren til Jerusalem. Efter en måned belejring blev Jerusalem indtaget midt i juli 1099, og et frygteligt blodbad brød løs. Muslimer og jøder blev skånselsløst nedslagtet og alt blev plyndret. Vi har en samtidig kristen kilde, der slutter: Ingen har før eller siden hørt om eller set et sådant slagteri af hedninger, for begravelsesbålene lignede pyramider – undtaget Gud alene Den erobrede by blev nu omdannet til Kongedømmet Jerusalem.

Gravkirken på kristne hænder

Godefroy af Bouillon blev valgt som den første regent. Han mente, at det jo var Jesus Kristus, der var den sande konge og fik derfor titlen ”advocatus sancti sepulchri ”, Den Hellige Gravs forsvarer. Det var jo det vigtigste. Gravkirken var nu igen på kristne hænder.

Hans bror Baudouin 1. efterfulgte ham ved hans død året efter, og han lod sig hylde som ”Konge af Jerusalem”. Han gjorde Al Aksa-moskeen til kongeligt palads og satte et kors på toppen af Klippehelligdommen, som herefter blev kaldt ”Templum Domino” , Herrens Tempel.

Kongeriget Jerusalem havde fra starten problemer. Det  var svært at få forsyninger til hæren af mænd, der havde erobret byen. Hvordan skulle riget regeres?

Baudouin døde allerede i 1118 og blev efterfulgt af sin fætter, Baudouin 2., der 1131 efterfølges af sin datter Melisende. Hun regerede først med Fulko 5., greve af Anjou og fra 1143 med sønnen Baldouin 3. (1143-1163).

Hovedstad flytter til Akko

Byen Jerusalem erobredes af Syriens hersker, den kurdiske sultan Saladin, i 1187. Det var ifølge flere kilder en noget mindre blodig affære ) Og hermed startede den 2.arabiske periode – 1187 – 1517. Efter Jerusalems fald i 1187 blev Kongeriget Jerusalems hovedstad flyttet til Akko, hvor den forblev indtil 1291. Men i denne periode var kongeembedet ofte bare en formel titel, som blev holdt af en europæisk hersker, der aldrig faktisk boede i Akko. Se litteratur, link og samlet oversigt over kilderne til:
  • Kilderne til Israels ældste historie

  • Kilderne til Kongetiden

  • Kilderne til Det babylonske Fangenskab

  • Kilderne til Tiden efter eksilet

  • Tidstavlen til Israels historie

  • Kilderne til Israel under Romerriget

  • Kilderne til den første arabiske periode 638-1099

  • Kilderne til Korstogene

  • Kilderne til den anden arabiske periode 1250 – 1517

  • Kilderne til den osmaniske periode 1517 -1917

  • Kilderne til Den britiske Mandattid 1917/20 – 1945

  • Kilderne til Oprettelsen af staten Israel 1945-1948

  • Kilderne til Israels Uafhængighedskrig 1948-1949

  • Kilderne til Israel fra uafhængigheds- til Suezkrigen

  • Kilderne til Israel bliver mere og mere en normal stat 1956–1967

  • Kilderne til Seksdageskrigen 1967