Mellemøstens eneste liberale demokrati er en saga blot, hvis den israelske regering vedtager en vidtgående reformpakke.
Det frygter flere hundrede tusinde dybt rystede og bekymrede israelere, der med delvis succes er gået på gaden for at demonstrere og vise deres utilfredshed.
Mandag den 27. marts 2003 sluttede forbundet Histadrut sig til protesten og indledte en generalstrejke, der bl.a. lammede Ben Gurion Lufthavn.
Reform på pause
Generalstrejken lammede også regeringen, der efter højlydt skænderi og intense drøftelser satte reformarbejdet på pause indtil sommer.
Allerede næste dag tog regeringen fat på forhandlinger med oppositionen.
Det er ikke første gang utilfredse israelere går på gaden, men denne gang er det anderledes. Domstolene står for skud fra landets egen regering.
Som sin første handling fremlagde Israels 37. regering et lovforslag, som er designet til at begrænse domstolenes uafhængighed og autoritet. Israels regering vil have friere hænder, end den mener, domstolene i dag giver den.
Fire vidtrækkende ændringer
Israel fik en ny regeringen den 28. december 2022. Allerede onsdag den 4. januar 2023 præsenterede justitsminister Yariv Levin (Likud) hovedpunkterne i reformpakken:
- Ændring af dommerudnævnelsesrådet med flertal til regeringen
- Knesset får mulighed for at tilsidesætte højesteretsdomme
- Stop for henvisning til manglende rimelighed som begrundelse for at dømme love og regeringens handlinger for ulovlige
- Ministrene får ret til at hyre og fyre juridiske rådgivere.
De fire punkter vil, hvis de vedtages, skabe en ny magtbalance mellem regeringen, Knesset og domstolene.
Statskup i Israel
Netanyahus regering ønsker at ændre den nuværende magtbalance, der ifølge regeringen giver Højesteret for meget og politikerne for lidt magt.
Oppositionen ønsker magtbalancen opretholdt, da den mener, at regeringen vil svække domstolenes muligheder for at gribe ind mod korruption og brud på basislovene.
Den tidligere statsadvokat Avichai Mendelblit er enig i oppositionens vurdering og beskriver regeringens intentioner uden omsvøb:
– Vi oplever et statskup, ikke såkaldte juridiske reformer. Hvilke love fremlægger de i disse dage? Præcis de love, som vil skade retsvæsenets uafhængighed og afskaffe dets rolle som demokratiets vogter i Israel.
På borgernes bekostning
Han bakkes op af den nuværende statsadvokat Gali Baharaw-Miara, der ser det som regeringens forsøg på at koncentrere al magt i hænderne på få ministre på bekostning af borgernes rettigheder og frihed.
For regeringen handler det om at tynde ud blandt de liberale og progressive stemmer, der siden 1990-erne har præget lovgivningen og domstolene.
Første skridt tog daværende justitsminister Ayalet Shaked (2015-2019), da hun lykkedes med at få udpeget fem konservative dommere til Højesteret.
Den ny regering ønsker at gå mere radikalt til opgaven. En ny magtbalance er vigtig for, om det lykkes regeringen at designe den jødiske stat mere i overensstemmelse med regeringspartiernes ønsker.
Den liberale revolution
I spidsen for reformarbejdet står to jurister, der har sat sig det mål at tilbagerulle den liberale revolution, der som en ild løb gennem Israel og den Vestlige verden efter Sovjetunionens sammenbrud.
Allerede i 1992 vedtog Knesset en lov, der lagde menneskerettigheder til grund for den jødiske stat. Det skete ikke uden debat, vrede og modstand blandt israelere, der ikke ser verden gennem en liberal demokratisk optik.
Loven var ikke en almindelig lov, men en basislov, der er det nærmeste, Israel kommer en grundlov eller en forfatning. Israel har ingen Grundlov, men i stedet for en række basislove, der fungerer som grundlove.
Nemt at ændre basislove
I Israel skal der kun 61 stemmer til for at ændre statens basislove. Har Højesteret ingen indvendinger, kan ændringen træde i kraft.
Den danske Grundlov gør det betydeligt mere omstændeligt og langvarigt at ændre landets Grundlov. Først skal folketinget vedtage forslag til en ny Grundlov. Herefter udskrives folketingsvalg.
Det nye folketing skal også vedtage det oprindelige grundlovsforslag, der herefter sendes til folkeafstemning. Mindst 40% af vælgerne skal stemme ja til den ny grundlov, inden den er vedtaget.
Basisloven ”Menneskelig værdighed og frihed” fra 1992 er befolkningens værn mod eventuelle overgreb fra staten.
Jødisk terrorisme
Justitsminister Yariv Levin har fortalt, at reformeringen af retsvæsenet er første fase i en række ændringer, som regeringen ønsker gennemført. Det har været nævnt, at en indskrænkning af strejkeretten også står på regeringens ønskeseddel.
Dette er ikke bekræftet, men er ikke utænkeligt, som et værn mod israelernes flittige brug af strejkevåbenet.
Derimod er det ingen hemmelighed, at den nyudnævnte justitsminister og premierminister Benjamin Netanyahus tro væbner er rundet af og hører hjemme på den israelske højrefløj med rødder i den jødiske terrorisme (Irgun).
Yariv Levin var indædt modstander af premierminister Ariel Sharons rømning af Gaza i 2005 og er en varm tilhænger af yderligere udvidelse og lovliggørelse af de israelske bosættelser på Vestbredden.
To ekstreme jurister
Justitsministeren har udstukket de overordnede linjer for reformpakken, der blev 1. behandlet i Knesset de 13. marts 2023 og vedtaget med 61 stemmer for og 52 imod.
Til at udarbejde den konkrete reformpakke får han hjælp af jurist Simcha Dan Rothman fra bosætterpartiet Det Religiøse Zionist Parti (RZP).
Rothman er i sin egenskab af formand for forfatnings-, lov- og retsudvalget den nøgleperson, som står for at konkretisere og udbygge reformpakken.
De to jurister har med vedtagelsen efter 1. behandling god udsigt til at lykkes med at forankre reformerne i en ny basislov.
Om de når i mål, afgøres i sidste ende ikke af Knesset, men af fem mænd i Israel, der er under massivt pres fra banker, erhvervsliv, interesseorganisationer, mainstream medier, oppositionen, den amerikanske præsident Joe Biden og diaspora jøder.
Herzog fik en frossen skulder
Mens reformarbejdet hastedes igennem, protester strømmede ind, og israelere i stor stil demonstrerede i gaderne, fremlagde Israels præsident Isaac Herzog et forslag til et kompromis.
Herzog præsenterede sit forslag onsdag aften den 15. marts 2023.
I sin tale tegnede han et dystert og alarmerende billede af den aktuelle situation, der ifølge præsidenten risikerer at kaste Israel ud i en borgerkrig.
Herzog forslag går ud på at vinde tid og redde domstolenes uafhængighed og autoritet. Herzog foreslår et stop for nye basislove, og at balancen mellem regering, Knesset og domstolene forbliver uændret.
Præsidentens forslag blev mødt med en frossen skulder, og Netanyahu begravede uden tøven et hvert håb om en blød landing.
Israels regering vil have friere hænder
Senere samme aften holdt Netanyahu en tale til nationen. I talen gjorde han det tydeligt, at regeringen ønsker at ændre magtbalancen mellem regeringen og domstolene.
– The issues presented by the president were not agreed upon by the coalition and key clauses in his outline only perpetuate the current situation and do not bring the necessary balance between the branches.
Nogle iagttagere havde håbet, at Netanyahu ville vride armen om på Levin og Rothman, men deres håb blev gjort til skamme.
Efter Netanyahus tale stod det klart, at kampen imod reformpakken eller statskuppet er op ad bakke. Israels regering vil have friere hænder.
Begin undgik rettens indgriben
Opgøret med domstolene har i flere år stået på Likud og koalitionspartiernes politiske dagsorden, og de er tættere på målet end nogen sinde.
Regeringens ønske om friere hænder leder tankerne hen på perioden efter Menachem Begins (Herut) jordskredssejr i 1977.
Israelsk politik var fra 1948 til 1977 domineret af arbejderpartiet og forskellige koalitionspartier, der overvejende styrede landet gennem administrative beslutninger.
Begin gjorde op med arbejderpartiets styreform og gjorde i stedet for flittig brug af Knesset. Derved slap han for Højesterets indgriben i lovgivningsarbejdet.
Højrefløjens guldalder
Højesteret mente i denne periode af Israels historie, at den ikke havde ret til at gribe ind i lovarbejdet. Retten nøjes derfor med at kontrollere og balancere regeringens administrative beslutninger, så de overholdt Israelsk lovgivning.
Højrefløjens guldalder ebbede langsomt ud og under den liberale bølge i 1990-erne begyndte Højesteret også at se nærmere på lovgivningen og ministrenes ageren.
Højesteret blev ikke populær blandt de politikere, som ønskede frie tøjler til at lede landet ved hjælp af simpelt flertal, men de respekterede under protest Højesterets afgørelser.
Ifølge professor Amichai Cohen, Israels Demokratiske Institut, drømmer højrefløjen om at vende tilbage til guldalderen (1977-1990).
Fem mænd sidder på magten
Magten i Israel er ifølge Cohen stærkt koncentreret. Den ligger i hænderne på få personer, der træffer alle vigtige beslutninger i landet.
De magtfulde mænd er de fem partiledere, som dannede Israels 37. regering:
- Benjamin Netanyahu (Likud)
- Aryeh Deri (Shas)
- Yitshak Goldknopf (UTJ)
- Itamar Ben-Gvir (Otzma Yehudi)
- Bezalel Smotrich (Religiøse Zionister)
Disse fem mænd sidder på magten, og magter de at holde sammen, kan de få magt til at regere Israel, som de ønsker. I parentes skal nævnes at Aryeh Deri blev afskediget som indenrigsminister kun en måned efter hans tiltrædelse, men han er fortsat den stærke mand i Shas.
Gennemfører regeringen den juridiske reformpakke, vil den ifølge Cohen forvandle Mellemøstens eneste liberale demokrati til et populistisk demokrati.
De fem mænd kan styre Israel ved simpelt flertal og uden frygt for Højesterets utidige kritiske blik og indgriben.
Domstolene er Israels eneste instans, der effektivt kan overvåge og kontrollere et politisk flertal. Stækkes domstolene, svækkes borgernes værn mod staten og korrupte politikere.
Den nationale sikkerhed svækkes
Reformpakken svækker ikke kun domstolene og borgernes beskyttelse mod staten, den svækker også den nationale sikkerhed.
Det er konklusionen på en analyse af reformpakken, som den anerkendte forskningsinstitution og tænketank Institute for National Security Studies (INSS), Tel Aviv Universitet, har foretaget.
Ifølge analysen svækkes den interne sikkerhed ved destabilisering af landet og den eksterne sikkerhed ved at styrke kampagnen mod Israel.
Kontrollen med militær, politi, efterretningstjenester og fængsler svækkes også, når statens handlinger bliver vanskeligere at prøve ved domstolene.
Forsvarsministeren fyret
Til stor irritation for regeringen deler Israels forsvarsminister Yoav Gallant INSS’s vurdering. På et regeringsmøde lørdag den 25. marts 2023 opfordrede Gallant regeringen til at stoppe reformpakken og forhandle med oppositionen.
Ifølge Aviva Klompas begrundede Gallant sin holdning på denne måde:
-Israels sikkerhed er mit mål i livet. Selv nu er jeg villig til at løbe en risiko og betale prisen. Truslerne omkring os er store, både de nære og fjerne. Jeg har aldrig stødt på så meget vrede og smerte, som jeg nu har set. Splittelsen i samfundet trænger ind i hæren, og den er en umiddelbar og håndgribelig fare for statens sikkerhed.
Netanyahu kvitterede med at fyre sin forsvarsminister, hvilket promte fik israelerne ud på gaden, som denne tråd på Tweeter viser. Klik ind på tweetet og se videoklip.
Kampen mod korruption bremses
INSS peger også på, at kampen mod korruption får vanskeligere kår, når dommerne ikke længere er uafhængige, men afhængige af regeringens velvilje.
Oprettelsen af et afbalanceret regeringssystem og et uafhængigt retsvæsen er ifølge analysen afgørende for den interne stabilitet, sociale solidaritet og civile lydighed.
I forhold til udlandet vurderer INSS, at den israelske kontrarevolution kan give bagslag. Relationen til især de amerikanske jøder og de liberale demokratier kan lide skade.
Desuden peges der på, at landets økonomi kan blive negativt påvirket ved ændring af landets demokratiske status.
En dårlig rating på Freedom House-index kan påvirke kreditværdigheden og mulighederne for at tiltrække nye investeringer til landet.
Jøder kæmper mod jøder
Netanyahu har sat sig i spidsen for en regering, der er afhængig af to ultraortodokse partier og to nationalreligiøse bosætterpartier.
Likud er traditionelt et sekulært parti, der historisk har rødder tilbage til Menachem Begin og Ze’ev Jabotinsky, der stod i spidsen for modstands- og terrorgruppen Irgun.
Efter Israels selvstændighed i 1948 og afvæbning af Irgun, dannede Begin partiet Herut, der senere blev til Likud.
Umiddelbart før opløsningen af Irgun opstod en væbnet konfrontation mellem Irgun og Israels nyoprettede forsvarsstyrker IDF.
Striden handlede om et skib lastet med våben og ammunition til en værdi af 153 millioner franc og 800-900 Irgun-kæmpere med kurs mod Israel. Konfrontationen endte i skyderi med dræbte på begge sider. IDF beskød skibet med granater, da det var ud for kysten ved Tel Aviv.
Skibet hed Altalena (Jabotinskys forfatter-pseudonym), og historien er kendt under navnet Altalena-affæren.
En krølle på Altalena
Netanyahu har valgt Levin som kommandant for regeringens opgør med domstolene. Det er ikke en tilfældighed.
Justitsminister Yariv Levin er i familie med Eliayahu Lankin, der var Irgun kommandanten ombord på Altalena. Lankin blev som repræsentant for Herut valgt ind i det første Knesset.
Yariv Levins bånd til inderkredsen i Irgun, Herut og Likud understreges yderligere af, at Menachem Begin havde den ærefulde plads som Sandek ved Yariv Levins omskæring.
Spørgsmålet er, om Netanyahu har format som Begin til at lade sig afvæbne og slutte fred med sine fjender. Eller om han går hele vejen som en stålsat Irgun-kæmper?
Kritikerne af reformpakken frygter, at Netanyahu og Levin er på vej over i historien som statslederen og justitsministeren, der skød Israels liberale demokrati i sænk.
Justitsministeren fester med kriminelle
Kritikernes tale om statskup, diktatur, korruption og populisme fik ekstra næring af en video, der cirkulerer på de sociale medier.
Videoen viser justitsminister Yariv Levin og andre prominente politikere fra Likud til fest med berygtede kriminelle først i marts 2023. Levin modtages hjerteligt af værten Rafi Chaim fra Kedoshim-mafiaen i Herzliya. Rafi Chaim har flere domme og fængselsophold bag sig.
Ifølge Haaretz er Chaim en ledende repræsentant for Likud i Herzliya. Billederne af Israels justitsminister i hjerteligt selskab med dybt kriminelle sår alvorlig tvivl om hans og Likuds integritet.
Netanyahus verserende korruptionssager og Aryeh Deris fyring kun en måned efter hans udnævnelse til indenrigsminister gør ikke billedet lysere. Højesteret fandt Deri uegnet til at være minister på grund af en tidligere dom for skattesnyd.
Love mod efterforskning
I ly af oprøret mod regeringens reformpakke har David Amsalem fra Likud i uge 11 fremlagt to lovforslag, der begge beskytter premierministeren og andre højtstående politikere og embedsmænd mod politiets efterforskning.
Samme uge godkendte Knesset under 1. behandling et lovforslag, der fastlægger, at kun regeringen eller premierministeren kan afsætte en siddende premierminister på grund af uduelighed eller uegnethed.
De tre love, justitsministerens fest med kriminelle og Netanyahus korruptionssager stiller regeringens reformiver i et gustent lys, der leder tankerne hen på den prisvindende israelske krimiserie Manayek fra 2020.
Serien handler om alvorlig kriminalitet og korruption i israelsk politi med tråde til højtstående politikere og embedsmænd.
Professor i stormvejr
Idéen til en ny magtbalance er udviklet i den konservative og libertarianske tænketank Kohelet i Jerusalem.
Manden bag opgøret med domstolene er IT-professor Moshe Koppel, der bor i Efrat i bosættelsen Gush Etzion på Vestbredden.
Koppel, der grundlagde tænketanken for 12 år siden, erkender, at de seneste måneder har været opslidende.
Professoren er havnet i en voldsom storm. Mødet med den politiske virkelighed formede sig anderledes, end han havde drømt om. Det kunne have været anderledes, hvis regeringen havde holdt sig til tænketankens forslag.
– Vi har fra begyndelsen været imod lovforslaget, der giver Knesset mulighed for ved simpelt flertal på 61 eller et andet antal stemmer, at se bort fra en Højesteretsdom, siger Moshe Koppel, i et interview med Jerusalem Post.
Et stærkt retsvæsen
Koppel er tilhænger af et stærkt retsvæsen, der kan beskytte individets rettigheder. Men han mener, at Højesteret og juristerne i staten har tiltaget sig for meget magt.
Formålet med reformen er ifølge Koppel at begrænse juristernes rolle i de offentlige og værdibaserede diskussioner, som bør løses politisk og ikke juridisk.
Dommerne skal ifølge Koppel være uafhængige, men han ønsker, at de bredt afspejler befolkningens værdier. Som det er nu, mener Koppel, er dommerstanden for homogen.
Han forslag er, at regeringen og ikke dommerne skal have det afgørende ord i udnævnelsen af landets dommere, hvilket er praksis i de fleste demokratiske stater.
Ser vi på udnævnelsen af danske dommere, sker det efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, hvis medlemmer udnævnes af justitsministeren. Det er også justitsministeren, der i sidste ende godkender den indstillede kandidat.
Set i dette lys, kan det undre, at denne del af reformpakken kan skabe uro i Israel, men kritikerne frygter, at dommernes uafhængighed svækkes, når regeringen får det afgørende ord.
Kilde: Bicom.
Politisk svindel
Israels regering vil have friere hænder, hvilket har antændt store dele af det israelske samfund. Især tilsidesættelsesklausulen truer reformen af retsvæsenet til stor ærgrelse for Koppel og hans medarbejdere i Kohelet.
Koppel frygter, at reformarbejdet kollapser og gør situationen værre end før.
– Det vil give de ”pro-juridiske” mere energi. De, som i forvejen ikke føler sig repræsenteret af domstolene, vil blive mere fremmedgjort, og de vil føle, at det politiske system er svindel.
Ifølge Koppel oplever et flertal af israelere, at en elite af sekulære venstreorienterede Ashkenazier sidder på al magt og styrer landet uden hensyn til det store flertal.
Opgør med den gamle elite
Koppel beskriver rammende, hvad der driver ham og hans tanker om en anden balance af magtdelingen i Israel:
– De folk, eliten, føler, at dette land tilhører dem, og de kan på ingen måde lide, at rakkerpakket nu tager kontrol, de vil protestere i lang tid, fordi det vil tage dem noget tid at tilpasse sig til den kendsgerning, at de ikke længere skal styre alting.
De mange protester gjorde indtryk på regeringen, men først da den gamle elite i Histadrut spillede med musklerne og indledte generalstrejke, gav regeringen sig og satte reformerne på pause.
Herzog ind fra kulden
Præsident Herzog, der også repræsenterer den gamle elite, kom ind fra kulden og leder nu forhandlingerne mellem regeringen og oppositionen.
Interessant er det, at Netanyahu også har sat Yariv og Rothman på pause. I stedet er regeringen ved forhandlingerne repræsenteret af regeringens sekretær Yossi Fuchs, professer Talia Einhorn, Dr. Aviad Bakshi og den tidligere ambassadør i USA og nuværende minister for strategiske affærer Ron Dermer.
Gantz vinder frem
Regeringens reformiver har uventet givet Benny Gantz og hans parti National Unity Party stor fremgang i meningsmålingerne.
Ifølge Kan News står oppositionen til at vinde, hvis der udskrives valg. Målingen giver Likud 25 mandater (-7), Yesh Atid 22 (-2), National Unity Party 21 (+12). Samlet står regeringspartierne til at tabe 11 mandater mod de nuværende 64.
På spørgsmålet om, hvem vælgerne mener er bedst egnet til at være Israels premierminister, viser målingen, at Gantz for første gang klarer sig bedre end Netanyahu med 37 procent vs. 30 procent.
Pandoras æske
Netanyahu har alt at vinde ved at holde forhandlingerne i gang.
Spørgsmålet er, om de fem magtfulde mænd kan enes om et kompromis med oppositionen, eller om de gennemfører et statskup, som kritikerne hævder. Alternativt udskriver valg.
Udviklingen må under alle omstændigheder give masser af stof til eftertanke for Koppel og hans konservative-libertarianske tænketank, der har hjulpet regeringen med at åbne Pandoras æske.
Hvilke personer skal styre Israel?
Modsætningen mellem regeringen og domstolene er ikke unik for Israel, men en konflikt i det liberale demokrati, der både vil være en retsstat og et demokrati.
-Demokratiet foregiver at være en stat styret af folket, men er i virkeligheden en stat styret af de valgte politikere. Retsstaten foregiver at være en stat, der styres af love, men er i virkeligheden en stat styret af jurister, skriver professor Mogens Herman Hansen i bogen “Hvad er en stat” (2014).
Kampen mellem den israelske regering og domstolene kan i dette perspektiv forstås, som en konflikt om, hvilke personer, der skal styre staten.
De massive protester viser, at mange israelere føler sig utrygge ved, at Israels regering vil have friere hænder.
