Support-israel mener at man skal arbejde meget målsat for at opnå fred, som kommer før eller senere.

En sikker og holdbar fred er hvad et meget stort flertal af israelerne, skiftende israelske regeringer og formentlig også almindelige palæstinensere, ønsker. Kun med en fredsaftale vil vi kende grænserne. Ved en sådan fred vil nogle bosættelser uden tvivl ende i det nye palæstinensisk område. Det er israelerne klar over. Men Palæstinensere har allerede meldt ud, at de ikke ønsker jøderne i den nye stat – selvom der bor over 1.5 mio. arabere i Israel. Indtil vi har en varig fred, kan Support-Israel dog ikke acceptere, at bosættelserne ikke er en del af Israel. De er i hvert fald ikke en del af de palæstinensiske områder.

Når Dansk Supermarked siger – og formentlig gør alvor af – at de vil boykotte varer der leveres fra bosættelsesområder, vil de givetvis få uløselige problemer når det kommer til eksempelvis at vurdere om en peberfrugt eller en avokado kommer fra den ene eller den anden side af grænsen til Vestbredden, eller for den sags skyld, om det er en palæstinensisk avlet peberfrugt, der er pakket og udskibet via Israel – hvor der er stort samarbejde mellem de to parter – eller om de kommer til at ramme det store antal palæstinensere med arbejdspladser (14.2% af palæstinensisk arbejdsstyrke) i bosættelsesområderne – hvor de tjener tre gange så meget som de ville tjene for det det samme arbejde i selvstyreområdet, og hvor de har meget bedre forhold.

Det ville være meget interessant at se resultaterne af en ægte åben og demokratisk folkeafstemning i den lokale arabiske befolkning, om den foretrækker forbuddet mod at arbejde i bosættelsesområder, som Abbas varslede om vil komme til at ske i 2012, eller om den vil fortsætte med at arbejde med disse rigtig gode lønninger.  Disse arbejdere vil være de første der rammes, og der er tusindvis af ansatte, der får betingelser, som de ikke vil få andre steder hos det Palæstinensiske Selvstyre. Hvis boykotten virker efter hensigten vil de være de første til at blive fyret. Mon ikke disse industriområder er de smukkeste ting der findes – nemlig et eksempel på, hvordan man kan leve og arbejde fredeligt sammen.

Disse boykotaktioner menes lokalt “bare” at være noget PR-gøjl, og mon ikke jøderne og araberene vil fortsætte med at arbejde sammen og styrke deres fælles industri og leve i sameksistens.

Men mon ikke Dansk Supermarked vælger den nemme løsning – helt at undlade salg af frugt og grønt importeret fra Israel – punktum!