Israel-info, torsdag den 19. juli 2012:
Alle terrorangrebets fingeraftryk indikerer, at Iran står bag!
Angrebet har indtil nu kostet otte israelske ferierejsende livet, men adskillige af de knapt 30 sårede, er endnu ikke uden for livsfare.
Efter terrorangrebet mod civile rejsende, står det klart, at Iran systematisk målretter sin terror mod israelske familier på ferie uden for Israel. Statsminister Netanyahu oplyser således, at den israelske efterretningstjeneste, i samarbejde med andre landes politi, alene inden for de sidste måneder har forhindret iranske terrorangreb mod israelske ferierejsende i henholdsvis Thailand, Indien, Georgien, Kenya og Cypern.
– Vi har altså at gøre med en omfattende iransk terror-kampagne, som retter sig mod israelske rejsende i hele verden, siger Netanyahu, og dette vil Israel naturligvis ikke længere acceptere, og efter dette sidste, blodige attentat i Bulgarien – som altså lykkedes for terroristerne – agter Israel at reagere hårdt og kontant mod Iran og Hizbollah, som agerer for Iran. Der vil nu vil blive slået tilbage.
Det bulgarske nyhedsbureau, “Sofia News Agency” citerer her til morgen den bulgarske regering for at slå fast, at terroraktionen mod de israelske turister er en selvmordsbombers værk, og at FBI, CIA samt den israelske efterretningstjeneste assisterer bulgarsk politi med at komme til bunds i sagen.
Bulgariens statsminister, Boyko Borisov, siger her torsdag formiddag, at selvmordsbomberen var udstyret med et USA-pas, som efter al sandsynlighed er falsk. De første rapporter gik ellers på, at der var tale om en bombe, som var blevet anbragt under et sæde i bussen, men nu er det bulgarske politi overbevist om, at det var en selvmorder, som udløste bomben. Et signalement af manden florerer allerede, og der skulle være tale om en mand af kaukasisk race, med langt hår iført sportstøj. Et FBI-tjek af mandens papirer viser, at der ud over US-passet også findes falske dokumenter, som identificerer ham som borger i Michigan.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, har i stærke vendinger fordømt det “barbariske” angreb, og i en telefonsamtale med statsminister Netanyahu lovet 100 procents amerikansk hjælp til Israel og Bulgarien, således at man kan komme til bunds i forbrydelsen, og stille bagmændene til ansvar for terrorismen.
Nyheder om terrorangrebet
19.07.2012 BT
Selvmordsbomber dræbte otte israelere
Det var sandsynligvis en selvmordsbomber, der onsdag detonerede det sprængstof, som slog otte personer ihjel i en bus fyldt med israelske turister i Bulgarien.
18.07.2012 Berlingske
Israel vil hævne bus-angreb i Bulgarien
Det er Iran, der står bag angrebet mod en bus med israelske turister i Bulgarien, siger Israels premierminister, der advarer om, at landet vil reagere »kraftfuldt«.
8.07.2012 Politiken
Israel: Iran står bag bombe i turistbus
Israels premierminister giver Iran skylden for blodigt bombeangreb mod israelske turister i Bulgarien
18.07.2012 Jerusalem online
Terrorangreb mod israelere i Bulgarien
Flere dræbt og snesevis såret i terrorangreb mod israelere i Bulgarien og flere nyheder fra JerusalemOnline.
Send til en ven
Bemærk, at artikler og indlæg, bragt på disse sider ikke nødvendigvis udtrykker
Israel-info/Support-Israels eller Israel-infos medarbejderes synspunkter.
Copyright © 2015 Israel info / Support Israel, All rights reserved.
Du får dette nyhedsbrev fordi du har valgt at modtage nyheder fra Israel via Israel-Info/Support-Israel.
Vores email adresse er:
[email protected]